Vi Husker de Store Gaver Folk Giver Os

Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg faktisk ikke den helt store materialist. Jeg prøver ikke på at samle så meget sammen til mig selv som muligt, og har også okay let ved at give slip på ting. Der er ikke rigtigt noget tøj i mit skab, som jeg ikke bruger, og hvis jeg knuser en tallerken eller et glas, så rør det mig ikke. Jeg føler mig ikke bundet op på de materielle ting, men nyder selvfølgelig de praktiske aspekter af at eje dem. Selvfølgeligt kan jeg godt blive spændt, hvis jeg lige har købt et eller andet nyt, og glæder mig til at bruge det. Men alt i alt, så betyder de materielle ting ikke det  helt store for mig.

Men det betyder ikke, at en stor materiel gave ikke gør et stort indtryk. Det gør den nemlig! Da jeg blev 18 år, og endelig stod med et kørekort i hånden, gav mine forældre mig en brugt Ford jeg kunne køre rundt i. Det er snart 20 år siden i dag, men det er alligevel en gave, jeg aldrig vil glemme.

Det er der selvfølgeligt flere grunde til. Den bil var pludseligt min største og dyreste ejendel, og jeg passede derfor rigtigt godt på den. Samtidig blev den en stor del af min hverdag. Nu kunne jeg selv køre til og fra skole, i stedet for at skulle få de forskellige busser til at passe sammen og så videre. Det åbnede også op for, at jeg kunne tilbringe mere tid med vennerne, og komme på alle mulige eventyr. Så på den måde, var det faktisk alle de positive konsekvenser af at have en bil, som mine forældre gav mig, da de gav mig den brugte bil.

Og det er tit det man kan, med store gaver. Måske er de dyre og fylder meget, men til gengæld kan de gøre en stor og positiv forskel i modtagerens liv. Jeg står derfor fuldt ud inde for, at købe en stor gave, til nogen man virkeligt holder af. Det er nemlig en måde at forbedre den persons liv på, og hver gang de bruger din gave, vil de blive knyttet endnu tættere på dig. Jeg havde ofte køreturer, hvor jeg pludseligt kom i tanke om, at alt det her kun var muligt fordi mine forældre havde ofret en masse tid og penge på at skaffe mig en bil. Det var en rar følelse af taknemlighed der spredte sig i hele kroppen, og den fik mig til at overveje hvordan jeg kunne give bare lidt igen.

Så overvej, om du kan give nogle små gaver hist og her, mens du sparer op til en stor gave. Folk husker nemlig de store gaver de får af os, og det er dem der virkeligt gør indtryk.