Føler du Frygt før Din Første Opstilling på Messe?

Uanset hvilken branche du er indenfor, så findes der relevante messer, som man kan deltage i. Det er  muligt at deltage som en regulær deltager, der blot tager rundt på messen, og møder folk ved deres messestande og hører hvad de laver. Du kan dog også møde op, og stå ved din egen Messestand, hvor du kan fremvise din virksomhed og eventuelt den produkter til messens gæster.

Du har næsten med sikkerhed været på en messe som deltager før, og det er nok ikke længere noget der skræmmer dig. Den første gang kan godt være overvældende, men heldigvis har du ikke rigtigt spot-lyset på dig selv, og du kan hurtigt gemme dig i den enorme mængde af mennesker. Efterhånden som du har deltaget i flere messer, og begynder at føle dig mere tryg på dem, har du sikkert brugt dit nye mod til at starte flere samtaler med dem der står ved deres messestande. Det kan være både lærerigt og ganske profitabelt at tale med dem der har en messestand oppe, og du er sikkert allerede godt klædt på til at gøre et godt professionelt stykke arbejde som gæst på en messe.

Men hvad med selv at have en opstilling på en messe? Selvom du får meget ud af blot at deltage i messen, så er der altså gode grunde til, at folk har deres egen opstilling. Når man har en messestand, så tiltrækker man ikke alene flere mennesker med interesse i det man laver: man har også langt bedre mulighed for at kommunikere det på en letforståeligt og tydelig måde. Det betyder flere kunder og et bedre netværk af folk i samme branche. Det kan godt betale sig at have besøgt nogle messer før man vælger selv at stille op på en, så man har et indtryk af, hvordan tingene foregår. Men så snart man har en god grundforståelse, så er det bare med at komme afsted!

Man får nemlig langt mere ud af, at have en messestand, end man gør ved bare at deltage. Du vil nok være fristet til at udskyde det igen og igen, og konstant komme med undskyldninger om, at du ikke er klar endnu. Men tro mig: hvis du har været på messe 2-3 gange før, så ved du allerede hvordan det foregår. Tag eventuelt kontakt til en af dem, du har haft kontakt med på en tidligere messe, og spørg om de vil besvare dine eventuelle spørgsmål om at opstille sin egen messestand. Men når du har det i bagagen, så får du ikke rigtigt noget ud af at ”studere” videre: nu kommer læringen af at kaste sig ud i det, og lære af at være der. Jo før du kommer afsted på messe med din egen stand, jo før vil du være i stand til at få mest muligt ud af de fremtidige messer.