Sådan Bringer du Mere Glæde ind i Den Unges Liv
Hvis du er forælder eller værge for et ungt menneske, så ønsker du dem selvfølgeligt det bedste. Du har selv været på deres alder, og har derfor en god idé om, hvilke udfordringer de står overfor. Verden er selvfølgeligt anderledes i dag, og det er måske ikke alt du helt kan forholde dig til. Men på et grundlæggende plan, er problemstillingerne typisk de samme. Skær de omkringliggende detaljer væk, og det er til at genkende: den unge føler sig socialt udsat, leder efter en mening med det hele, og forsøger at finde deres plads i verden. Men selvom man kender spørgsmålene, selv har været der, og har formået at komme ud på den anden side – så kan det stadig være svært at hjælpe den unge. Det er ikke en slags svar man bare sådan lige kan give videre. Specielt fordi det, der var svaret på dine egne eksistentielle udfordringer, er ikke nødvendigvis svaret på deres.
Men vi vil jo så gerne hjælpe, så hvad gør man? Først og fremmest må du forsøge at få dem til at forstå, at de ikke står alene med de her problemer. Det er en helt naturligt del af det, at blive voksen. Igen er der ikke nogen der har nøjagtigt det samme problem som dem, da de er et unikt menneske i en unik situation. Men den helt grundlæggende problemstilling er noget, som alle går igennem. Deres venner går igennem de samme ting i en eller anden form. Alle de kender, som er ældre end dem, har enten været igennem det samme eller er på vej. De skal altså ikke føle sig alene eller særligt udsatte. Verden er ikke nødvendigvis fair på alle punkter, men de her ting rammer altså alle.
Derefter må du give dem de oplevelser, som kan hjælpe dem med at finde deres egne svar. Det handler typisk om at finde nye måder at se verden på, og perspektiver fra andre unge. Tag gerne den unge med ud på efterskolernes dag, så de kan vurdere om en tur på efterskole ville være noget for dem. Igen er det ikke for alle: men for nogle, er det de perfekte omgivelser til at finde sig selv, og begynde at bearbejde nogle af de store spørgsmål. Hvis det er for sent med en efterskole, så overvej en højskole: det er ligeledes et sted med rammer, der er specielt indrettede til at hjælpe folk med at finde sig selv og deres plads her i livet.
Derefter er din plads bare at lytte. Forsøg ikke at løse deres problemer ved at give dem en masse svar. Den eneste der kan besvare deres spørgsmål er nemlig dem selv – for svaret er individuelt og personligt. Lyt i stedet, og stil nysgerrigt spørgsmål. Du kan hjælpe dem med at betragte det fra nye vinkler, ved at spørge og pege.