Sådan Vælger du Det Helt Rigtige Sæt Regntøj
Det regner rigtigt meget her i landet, og det er altid så frustrerende uforudsigeligt. Vejrudsigten kan have lovet solskin hele dagen, og du kan vågne op til en skyfri himmel. Uden advarsel dukker der så mørke skyer op på himlen i løbet af eftermiddagen, og så begynder det ellers bare at regne helt vildt. Det er ikke fair, og ingen bryder sig om det, men sådan er det nu engang. Vi kan ikke ændre på vejret, så vi må i stedet tilpasse os. Hvis vejret er svært at forudsige, så må vi sikre os, at vi er forberedte på det hele.
Det er forskelligt hvordan, og hvor meget, folk forbereder sig. Nogle håndterer det danske vejr ved at smide en billig regnponcho i tasken. Hvis det regner, så kan de hurtigt finde den frem, og undgå at blive helt og aldeles gennemblødte. Det er en fin nødløsning, og jeg benytter den da også selv nogle gange. Det er dog kun hvis jeg nøjes med at have min lille taske med mig, og i forvejen finder det usandsynligt, at det pludseligt vil begynde at regne. Jeg ser det altså som en ”bedre end ingenting”-løsning.
Jeg mener dog godt, at det kan betale sig, at lægge lidt flere kræfter i forberedelsen generelt. Det regner så mange gange i løbet af året, at et godt sæt regntøj er en god investering. Du vil komme til at have dit regntøj på rigtigt mange gange. Hvis du køber noget billigt regntøj af ringe kvalitet, så er det altså noget, der vil genere dig hver eneste gang det drypper udenfor. Du vil sandsynligvis også hurtigt få revet det i stykker. Du bør altså vælge det helt rigtige sæt regntøj fra starten af, så du kan spare dig selv for både penge og frustrationer.
Det rigtige sæt regntøj starter altid med, at du vælger et par Gummistøvler. Der er rigtigt mange forskellige gummistøvler på markedet, og deres designs varierer ganske meget. Det er derfor man ser så mange mennesker der render rundt i regntøj og gummistøvler der overhovedet ikke passer sammen. De har nemlig ikke gjort sig disse tanker: de har bare købt et sæt tilfældigt regntøj, og kombinerer det med et tilfældigt par gummistøvler. Det er ikke et særligt pænt look, og det kan også give praktiske problemer. Det er eksempelvis vigtigt, at dine regnbukser kan gå udenom gummistøvlerne, da du ellers risikerer, at de fyldes op med vand når det regner.
Så start med at vælge dig et par gummistøvler. Hvis du allerede ejer et par, som du er glade for, så er det helt perfekt. Ellers bør du vælge et par gummistøvler der er sorte, eller har en anden neutral farve. Grønne gummistøvler er meget svære at koble sammen med andet tøj.
Hop så i dine gummistøvler, og tag ud for at se på regntøj. Du vil helt automatisk vælge de ting fra, der ikke passer sammen med dine gummistøvler. Til sidst ender du så ud med et helt perfekt sæt regntøj.