Sådan Oplevede jeg Karma på Egen Krop og Genskabte Balancen

Jeg har altid været typen, der godt kunne lide at tage smutvejen, når den var til at finde. I starten var det måske bare ren dovenskab. Jeg følte ikke lige for at læse op til alle de forskellige prøver henne i skolen, så det var nemmere at snyde. Nogle gange skrev jeg noter ned på en lille lap papir, jeg kunne gemme i ærmet. Andre gange fandt jeg snedige måder at kigge efter sidemanden på. Da jeg blev lidt ældre gik jeg lidt mere kriminelt til værks, og brød ind i lærer-rummet under et arrangement på skolen, og fandt alle svarene på vores matematik-prøve.

På et tidspunkt holdt det dog op med bare at være dovenskab. Nu gjorde jeg det bare for adrenalinen: det var skide sjovt og spændende, sådan et finde en alternativ vej til målet. Jeg lagde nogle gange flere kræfter i at snyde, end mine klassekammerater gjorde i at læse helt normalt op til prøverne.

Og denne trang til at snyde og hoppe over hvor gærdet er lavest, har så fulgt mig lige siden. Jeg løj om mine kvalifikationer på mit CV, og oversolgte mig selv til enhver jobsamtale. Jeg holdt jobs jeg slet ikke var kvalificeret til, og pegede fingre af andre for ikke selv at blive opdaget.

Men det tærede på mig. Jeg var ikke opmærksom på det, men det var som om enhver løgn og ethvert ”smart” trick tog en lille bid af mig. Jeg begyndte at føle mig som en pilleovn, der var blevet fodret med noget forkert brændsel hele sit liv, i stedet for de træpiller det nu engang var bygget til. Det var ikke holdbart, og jeg var ved at brænde ud. Det hele kollapsede lige pludseligt på én gang.

Først havde jeg rigtigt ondt af mig selv, og begyndte at kigge efter smarte genveje ud af problemerne. Men så gik det op for mig, at det her på en eller anden måde var karma. Jeg havde levet mit liv på en måde, der ikke var ordentlig. Og hver gang jeg havde forvoldt skade omkring mig, var der også blevet forvoldt skade inden i mig. Det var en naturlig balance, ren og skær karma.

Så det gik op for mig, at vejen ud af denne kattepine ikke kunne findes i genveje eller løgne. Jeg var nødt til at starte på en frisk, og bygge et fundament op på ærlighed. Det gjorde ondt – mest af alt fordi jeg var nødt til at indse, at jeg langt hen ad vejen også havde løjet overfor mig selv.

Men hver eneste hårde sandhed var som en rigtig træpulle i min pilleovn. Langsomt men sikkert blev der fyret op, og jeg fandt energien til at rejse mig igen. Nu var jeg en forandret mand: et bedre menneske, med respekt for balancen her i livet.