Sådan Hjælper Kreatin Dig i Fitness Centeret
Hvis man vader ind i en butik der sælger kosttilskud til træning, så kan man let fare vild, i det enorme udvalg. Der findes kosttilskud der lover alt imellem himmel og jord, og de prøver alle at sælge sig selv til dig med lovning om hurtigere, større og stærkere muskler. Det kan være ganske svimlende, og mange ender med slet ikke at købe noget. Vi ved trods alt, at påstandene omkring alle de her forskellige kosttilskud ikke alle kan være sande. Var det tilfældet, så burde man bare kunne tage én af hver, og så ligne Hulk efter en uges let træning. Sådan hænger virkeligheden ikke sammen.
Det er dog også en fejl helt at droppe idéen om kosttilskud. Bare fordi der er meget salgsgas derude, og en milliard forskellige ting der måske har en effekt, så betyder det ikke, at det hele er noget bras. De kosttilskud der rent faktisk virker har det også med at være dem, der overlever. Hvis noget var populært for 20 år siden, og stadig er populært i dag, så er det med al sandsynlighed fordi, at dem der tager kosttilskuddet har oplevet gode resultater. Et nyt produkt med en masse hype kan sagtens få en helt masse opmærksomhed og kunder de første par måneder. Men hvis folk så finder ud af, at det mest var salgsgas, og effekterne ikke rigtigt levede op til forventningerne, så holder de op med at købe det. De fortæller deres venner om manglen på effekter, og vennerne holder sig så også fra det – hvorfor spilde pengene?
Men når et kosttilskud virker, så forbliver det populært i årevis, og spreder sig med vindens hast. Hvis nogen tager et kosttilskud der virker, og de oplever gode resultater, så bliver de selvfølgeligt ved med at købe det. Når andre ser deres resultater, og spørger ind til hvilke kosttilskud de tager, så vil de selvfølgeligt dele ud af deres gode erfaringer. På den måde bliver de effektive kosttilskud altså også til dem, der holder sig populære i længst tid.
Et af de kosttilskud der har holdt sig populært i flere årtier, og som har enormt meget videnskabelig opbakning, er kreatin i pulver- eller pille-form. Kreating hjælper kroppen med at producere ATP, som er den form for energi, som celler benytter sig af. Ved at indtage kreatin giver du altså dine celler mere energi at arbejde med, og det kan på sigt føre til ting som øget styrke, hurtigere gendannelse af muskelvæv og større muskelmasse. Det bedste af det hele er, at kreatin har været populært i så mange år, at der er masser af konkurrence på markedet: det gør kreatin til et effektivt kosttilskud, der er overraskende billigt. Du bør altså ikke snyde dig selv fra at bruge kreatin til at forbedre din træning.