Man Forstår Andre Mennesker ved at Træde i Deres Sko
En af de ting jeg både elsker og hader ved min familie er, at vi altid kan diskutere de mest ligegyldige ting i dagevis, uden nogensinde at nå til enighed. Selvom vi har de samme gener, og er vokset op i det samme hjem, så har vi vidt forskellige syn på næsten alting. Det er helt utroligt. Jeg tror sjældent der går mere end en halv time foran fjernsynet, før et eller andet dukker op, som vi kan starte en diskussion omkring.
Jeg har på fornemmelsen, at mine brødre og min far nogle gange tager den modsatte holdning af den, som jeg har, bare for at være på tværs. Måske endda fordi de nyder diskussionen, og egentligt er ligeglad med emnet i sig selv. Grunden til at jeg har den mistanke er, at jeg selv gør det nogle gange. Ret ofte faktisk. Så måske vi rent faktisk har mere tilfælles, end det lige virker til på overfladen?
Der var dog én diskussion, som for alvor fik mig til at overveje mit eget standpunkt på en helt masse områder. Det var dengang Edward Snowden var i nyhederne hele tiden. Der var jo meget delte meninger omkring, hvorvidt den mand var en helt eller en skurk. På den ene side, så gjorde han os alle sammen opmærksomme på, hvor meget den amerikanske regering går og spionerer på os alle sammen. Det var jo helt uhyggeligt, og som taget ud af en dystopisk science fiction novelle! Men på den anden side, så var det jo vigtige regeringshemmeligheder som han pludseligt delte med alt og alle. Det kan næsten ikke undgås, at det vil komme fjenden til gode, og stille nogle allierede i farer.
Selvfølgeligt havde vi vidt forskellige idéer om det i mit hjem. Men for en gangs skyld var jeg faktisk ikke helt sikker selv. Jeg skiftede lidt retning med det alt efter vinklingen i nyhederne. Jeg brød mig ikke om, at være på så usikker grund. Så jeg begyndte at overveje, hvordan man sådan i det store hele kan vurdere et andet menneskes handlinger.
Det gik op for mig, at det ikke kan lade sig gøre uden kontekst. Man er nødt til at sætte sig i Snowden’s sted, for at forstå hvorfor han handlede som han gjorde. Og først derefter kan man vurdere, om det var det rigtige valg eller ej.
Så jeg lukkede øjnene, og forestillede mig, at jeg var Snowden før han valgte at indsamle og frigøre al informationen. Hvad ville jeg have gjort, hvis jeg blev opmærksom på, at alle blev overvåget i ekstrem grad? Min første tanke var, at jeg ville blive ret paranoid selv. Jeg ville helt sikkert begynde at bruge sikker mail, så jeg ikke konstant følte et behov for at dobbelttjekke mine emails for ting der kunne misforstås. Måske ville jeg endda finde krypterede chat programmer til min computer og telefon. Men når jeg var sikker på ikke at blive overvåget, ville det så være slut? Nej, jeg ville have det dårligt med at rende rundt med den viden, og ikke lade mine venner og min familie vide, at de også burde passe på deres data. Så i sidste ende ville jeg nok gøre det samme som Edward Snowden gjorde – hvordan ville jeg kunne gøre andet?