Hvad Synes Du Børnebøger Skal Indeholde?
Børnene er vores fremtid, og derfor er det vigtigt, at vi giver dem de bedst mulige forudsætninger for at gå ud og lave et positivt indtryk på verden. Det er specielt når de er helt små, at vi har mulighed for at farve den måde de ser verden på. Hvis man først har fået sig én idé om hvordan tingene hænger sammen i den tidlige barndom, så er det svært – hvis ikke umuligt – at lav det om til noget helt andet senere i livet. Så vi bør være meget forsigtige med hvad vi udsætter børn for, og samtidig lægge en masse tanker og kræfter i, at give dem den bedst mulige introduktion til tingene.
Desværre er der mange der ikke tænker særligt kritisk over det materiale deres børn ser, hører eller læser. Det er ikke nødvendigvis fordi de er dårlige forældre – mange er bare ikke klar over, hvor vigtigt det er. Når man er en træt forælder til et lille barn, så er man fristet til at tage enhver mulighed for, at få noget ro. Det er derfor vi ser så mange børn der bare bladrer rundt på tilfælde videoer på Youtube. Eller også sidder de foran fjernsynet, og ser de børneprogrammer som TV kanalen nu engang har udvalgt. Problemet er, at man i disse tilfælde lægger uddannelsen af sit lille barn i hænderne på en TV kanal der har deres egne interesser, eller i tilfældige Youtube kanaler som man ikke kender værdisættet for.
Og hvad er der blevet af den gode gamle børnebog? Bøger er noget af det bedste materiale for hjerner i alle aldre og størrelser. Men vi lever i et samfund, hvor der er masser af andre fristelser. Du kan se den ene sjove youtube-video efter den anden, eller kigge på nye billeder af fjollede katte dag ud og dag ind. De giver alle en god her-og-nu følelse, men er i sidste ende ligegyldigt, og bliver hurtigt glemt. De bidrager ikke rigtigt til vores liv – og slet ikke på den måde, som en god bog ville gøre det. Men flere og flere voksne mennesker er blevet så afhængige af de hurtige bidder på sociale medier, at de ikke giver sig tid til at læse en bog. Så selvfølgeligt er børnebøger heller ikke det første der falder dem ind, når det kommer til underholdning til den lille.
Men jeg har en god løsning, som vil komme både dig og dit barn til gode. Sæt dig for at skrive din egen børnebog! Gør dig overvejelser om, hvad du ville inkludere i en børnebog, for at give dit barn den bedst mulige start på livet. Hvad vil du gerne have er fundamentet for deres oplevelse af verden og tilgang til livet? Bare nogle stikord og måske nogle skitser er nok.
Du kan enten gøre dette til en rigtig bog, eller du kan bare gå på jagt efter børnebøger, med nogenlunde samme tema. Nu er du aktivt involveret i dit barns udvikling!