Hvad Drikker Du Til Maden?

Grundet de store videnskabelige gennembrud vi har haft indenfor lægevidenskaben, og den senere oplysning omkring disse emner i den generelle befolkning, er vi endt ud med at de fleste mennesker har et meget mekanisk syn på menneskekroppen. Det er selvfølgeligt både på godt og ondt. Det farlige er, at man som lægmand måske ikke har samme forståelse for, at de medicinske modeller altid er simplificeringer. Lægerne ved godt, at kroppen er mere kompleks end de modeller vi har skabt for den – men modellerne er gode nok til, at vi kan tale om hvordan tingene hænger sammen, og lave nogle brugbare indgreb for at hjælpe folk der er syge. Det er dog svært at tage denne professionelle skepsis og hele model-begrebet, og få det med i kommunikationen til den generelle befolkning. Her er det dejligt at tingene er simple og nogenlunde til at forholde sig til – og det gør det kun sværere at ”sælge” det mere komplekse billede.

Det betyder da også, at folk har en tendens til at kigge meget mekanisk på alt hvad vi gør, og lave deres egne teorier om hvad der giver mening. Modsat videnskabsmænd, så er det dog de færreste der rent faktisk sætter sig for at teste deres små hypoteser. I stedet argumenterer man ud fra de simplificerede modeller, og den der taler sin sag bedst, er den der har ”ret”.

Eksempelvis overhørte jeg for nyligt nogen tale om, hvad der var bedst at drikke til sin mad. Én i gruppen mente at have hørt, at det var bedst at drikke efter man havde spist, så man ikke fortyndende sin mavesyre. En anden argumenterede for, at maven var en slags biologisk Makulator, som nedbrød alt hvad der kom ned i den, og man ikke behøver bekymre sig om detaljerne. Den sidste bed fat i makulator metaforen, og sagde at man måske burde ”smøre” systemet med en eller anden væske, hvis man ikke ville risikere at tingene gik i stå.

Jeg ved ikke hvem af dem der havde ret, hvis det da var nogen af dem. Men jeg er sikker på, at ingen af deres ”argumenter” holdt noget vand. Det er et komplekst spørgsmål, som de her helt simple modeller af menneskekroppen (og makulatorer…) ikke kan løse i sig selv. Her har man brug for at tage fat i fagfolk for at kunne stable en ordentlig hypotese på benene. Selv hvis du spørger folk med mange års forskning bag sig, vil de sandsynligvis ikke give dig et endegyldigt svar: det er videnskabsfolk nemlig allergiske overfor. Teori er godt til at danne hypoteser, men det kan ikke i sig selv bevise noget. Her er man nødt til at stable et forsøg på benene, der så enten kan styrke eller modbevise hypotesen.