Fysisk Aktivitet Forbedrer Unges Evner til at Lære
Der er mange forskellige ting involveret, når det kommer til at lære noget nyt materiale, på effektiv vis. Man skal gerne have energien og det mentale overskud til at sætte sig ind i noget nyt og ukendt. Det kræver en vis form for selvtillid, overhovedet at kaste sig ud i det – for når man går noget nyt i møde, ved man aldrig hvad der kan ske. Måske misforstår man noget, måske siger man noget dumt, og måske består man ikke sin eksamen. Frygt er noget, der kan sætte en stopper for selv de mest ambitiøse og kloge mennesker: hvis vi frygter at fejle, så har vi en tendens til, slet ikke at gå i gang. Så er vi i det mindste selv i kontrol over, at det aldrig blev til noget. Vores ego er intakt
Den mad vi spiser har også en betydning, og det samme har vores fysiske helbred. Hvis vi spiser dårlig mad, ofte er syge, eller har ondt forskellige steder i kroppen, så kan vi hellere ikke koncentrere os og lære ordentligt. Det hele skal være i en vis balance, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om, at styrke vores hjerner.
En af de bedste måder at sætte gang i alle disse processer på, er ved at engagere sig i en fysisk aktivitet. Sport er noget af det bedste i den sammenhæng. Med holdsport står du nemlig ikke alene med de fysiske udfordringer og den nye rutine: du har venner der forventer at du møder op til træningen, og som støtter dig igennem det hårde arbejde. I fejrer hinandens succeser, og hjælper hinanden igennem de svære tider. Ved at være fysisk aktiv kan de unge mennesker altså ikke alene styrke deres kroppe, og derved få mere energi og overskud i hverdagen. De får også bundet stærke bånd til andre mennesker, og går igennem op- og nedturer flere gange, og lærer, at det er menneskeligt at fejle. At det er når vi fejler, at vi virkeligt lærer noget, og kan gøre det bedre næste gang.
Det er derfor intet under, at unge lærer rigtigt meget af at tage på håndbold efterskole. Den fysiske træning, kombineret med holdånd og en masse lærerige erfaringer, skaber et perfekt fundament til også at klare sig bedre i de mere traditionelle fag. Pludseligt spiser man bedre, fordi man hurtigt opdager, hvor stor en forskel der gør for ens evner på håndboldbanen. Ens fysiske træning har givet én et større fysisk og mentalt overskud, så man er mere vågen og opmærksom i timerne. Frygt er noget man har fået nogenlunde under kontrol: det, at fejle, er kommet i et nyt og konstruktivt lys. Det hele går op i en højere enhed, og det er det er en af de magiske ting ved efterskolernes tilgang til undervisning og læring.