Et Moderne Kig på Tvangsægteskaber

Når vi i Danmark hører om ”tvangsægteskaber”, så er det en slags fjern og fremmed ting, som det er svært at forholde sig til. Med den drejning de moderne medier har taget på nyhedsformidlingen, så behøver vi da heller ikke tage stilling. Nyheder i dag forsøger ikke længere at være så objektive eller oplysende som muligt. De er derimod designet til at få flest muligt til at læse dem. Jo flere læsere en artikel har – specielt på internettet – jo flere reklame-penge kommer der i kassen. Så man går efter de nyheder, der vil blive læst og delt af flest mennesker. Samtidig skal artiklen gerne være forholdsvist kort og kunne læses hurtigt, så læseren kan klikke sig videre til en anden artikel med en fængende overskrift. Disse forskruede incitamenter fører til, at nyhederne har det med at blive ”tygget” for os. Ved at et medie forsimpler historierne, og fortæller os hvad vi skal tænke, kan det hele gøres med kort og let forståeligt. Allerede ved ordvalget kan vi se, at vi ikke behøver tage stilling til det moralske aspekt her. Medierne ynder at kalde det for ”tvangs-ægteskaber” frem for ”planlagte ægteskaber” eller lignende, fordi et ord som ”tvang” vækker meget stærke følelser og mentale billeder. Når vi føler foragt på den måde, så kan vi ikke lade være med at klikke og dykke dybere ned i historien. Når vi bliver forargede over noget vi læser, så er der god sandsynlighed for, at vi kommenterer på nyheden og deler den med andre. Så ikke alene farver medierne deres historier ved at forsimple dem: de farver dem også altid i en negativ og sensationel retning, da det er der de tjener flest penge.

Men hvordan ville unge mennesker i Danmark egentligt reagere, hvis de pludseligt fik at vide, at deres forældre allerede havde fundet en brudgom eller hustru til dem? Når man fjerner de ladede ord, og i stedet opsætter et scenarie med rigtige mennesker som vi har rigtige forbindelser til, så bliver situationen på én gang mere kompleks og nemmere at forholde sig til. Vi er nødt til at tænke, men vi kan til gengæld bruge alt hvad vi har lært, til at nå frem til vores egen konklusion.

Det bliver pludseligt menneskeligt, fordi det ikke bare er ord på et stykke papir, men en reel situation med fysiske mennesker involveret. Vi ser ikke på situationen som om vi opvejede fordele og ulemper ved nye biler i forhold til brugte biler, men træder i stedet ind i den komplekse emotionelle verden der eksisterer imellem os selv, og de mennesker vi holder af.

Jeg føler mig ganske overbevist om, at vi ville nå frem til nogenlunde samme konklusion, som den medierne allerede har fordøjet sig frem til for os. Men det ville være vores konklusion, og den ville indeholde alle de facetter og vigtige faktorer, som danner grundlag for en ordentlig diskussion. Vi kører ikke bare ensporet frem til én og samme konklusion, men kan tale om tingene og måske endda argumentere for vores position.