En Guide Til at Gøre Livet til en Leg
Noget af det sørgeligste jeg ved er, at sætte mig ned sammen med nogle gode venner, og så ikke høre andet end brok over, hvor hårdt livet er. Jeg synes skam man skal have lov til at bringe tunge emner om i en vennegruppe, og tror på ingen måde det er sundt at holde følelser inde. Men det er meget sjældent store problemer der bliver bragt op. Det er ikke rigtigt ting, som de ønsker at få løst, ved at bede vennegruppen om hjælp. Det er nærmere bare tom snak, der har til formål at sætte ord på den måde de ser deres liv på, for ligesom at få det lidt på afstand. Selvfølgeligt skal venner være der for hinanden og støtte hinanden. Men ved at lade snakken gå over på ligegyldigt brok, så er der ikke nogen der vinder. Det føles måske godt lige til at starte med, men intet bliver løst. Man sidder bare fast i den samme kedelige rutine, og gør ikke noget ved problemerne.
Derfor besluttede jeg mig for, at forstå brokkeriet og finde en løsning. Selvom ting ikke altid præsenteres til os i form af et spørgsmål, så betyder det ikke, at man ikke kan finde og give et svar på det. Det gik op for mig, at den primære grund til at folk brokkede sig over ting var, at de havde den forkerte indgangsvinkel. Folk brokkede sig over de ting der skete i deres hverdag. De brokkede sig over at skulle tage opvasken eller lave mad. De brokkede sig over transporten til og fra arbejde. De brokkede sig over alting, stort som småt, som var en del af hverdagen. De var ikke deprimerede generelt, eller direkte vrede over disse ting. De nød dem bare ikke: det var slid, og det kedede dem.
Jeg kunne genkende det fra mit eget liv, og derfor kunne jeg begynde at arbejde på en løsning. Jeg kan ikke holde op med at udføre de daglige gøremål, men måske jeg kan gøre dem sjovere? Så jeg besluttede mig for, at lave det hele om til et spil.
Når jeg sætter mig ind i bilen, så forestiller jeg mig, at det er en bil simulator. Målet med spillet er at komme trygt og sikkert frem til destinationen, uden at blive vred på de andre bilister, og uden at bryde nogen regler. Hvis jeg klarer den, så vinder jeg en is fra supermarkedet.
Hvis bilen har brug for en ny forrude, så er det ikke bare en opgave, men en mission. Jeg skriver alle de ting ned der skal til for, at nå mit mål om en ny forrude til bilen. Så løser jeg dem én af gangen – som levels i et computerspil. Igen belønner jeg mig selv med noget godt, når missionen er udført.
Det er små ting som dette, der gør det hele lidt sjovere. Jeg gør bogstaveligt talt livet til en leg! Og når jeg hører mine venner brokke sig over de kedelige opgaver i hverdagen, så deler jeg tricket med dem.