Du Reparerer Dit Liv Ved at Finde Mening
Har du nogensinde gået rundt, og følt at dit liv var ”i stykker” på en eller anden måde? At tingene ligesom plejede at køre bedre, og nu var gået i stå eller det bare ikke føltes helt rigtigt mere? Bare rolig: jeg tror det er noget vi alle sammen går igennem på et eller andet tidspunkt i vores liv. Der er dog forskel på hvor hurtigt folk kommer igennem det. For nogle er det bare en dag, hvor tingene føles helt forkert, mens det for andre kan være uger, måneder eller endda år. Jeg er af den overbevisning, at det er umuligt at stå stille: tiden går, og det betyder, at vi er i evig bevægelse. Hvis man giver en situation nok tid, så vil den på et eller andet tidspunkt blive løst. Udfordringen er, at vi som mennesker har begrænset med tid til at løse ting: den gennemsnitlige levealder for os danskere er godt og vel 80 år, så vi skal gerne have styr på vores ting relativt hurtigt, hvis vi også vil nå at leve et godt liv.
Så hvis ens liv føles som om, at det er brudt sammen og har brugt for at blive repareret, hvad gør man så? Det kan virke uoverskueligt, når man selv står i situationen: alt virker umuligt, og man har bare lyst til at begrave sig under dynen og vente på at det går over af sig selv. Men sådan virker livet ikke. Tag i stedet et skridt tilbage, og tænk på det som et problem, du reelt har løst mange gange før. Du har haft fysiske ting i dit liv, der er gået i stykker før, har du ikke? Lad os tage en bil som et eksempel: lad os sige at du kører rundt i en Kia og den begynder at sige mærkelige lyde. Du ved at det ikke er meningen, at din bil skal sige den lyd, og at der nok er noget galt.
Det kan være fristende at ignorere problemet i dette tidlige stadie. Bilen kører jo stadig, og det betyder at du kan fortsætte dit liv som du plejer: du kan køre til og fra arbejde, hente børnene i skolen og handle ind. Intet behøver at ændre sig: det er bare en underlig lyd, og du kan ignorere den for nu. Men som du sikkert ved, så er det ikke holdbart: den lyd er et tegn på at der er et problem, og problemer har det med at vokse sig større. Hvis du venter med at gøre noget, så vil problemet på et eller andet tidspunkt nå en størrelse, hvor du ikke kan ignorere det længere, og så er det både dyrt og besværligt at ordne.
Hvad bør du gøre, hvis din biler siger underlige lyde? Du ville nok tage fat i en god ven, der plejer at have godt styr på biler, og høre om vedkommende har nogle idéer til hvad problemet skyldes, og hvordan det eventuelt kan løses. Hvis din ven ikke kan hjælpe, så kører du nok bilen hen til kia service og får nogle professionelle til at hjælpe med at udrede problemet.
Det samme gør sig gældende i dit liv: jo før du tager handling omkring det, der ikke føles helt rigtigt, jo nemmere og hurtigere er det at ordne. Tal med en god ven, som du ved er god til at lytte og hjælpe. Hvis det ikke hjælper, så tag til en psykolog: der er ingen skam i, at søge professionel hjælp, og jo før du gør det jo nemmere og billigere er det.