Det Rette Tidspunkt at Vælge Handsker af Nitril
Hvis du nogensinde har stået i supermarkedet og kigget på det store udvalg af engangshandsker, så har du sikkert stillet dig selv, et meget typisk spørgsmål: hvad i alverden er forskellen? Der er overraskende mange mærker og typer at vælge imellem, når man tænker på, at det jo på overfladen er et ganske simpelt produkt. Du skal bare have noget der passer godt på hånden, og som kan beskytte dig imod direkte kontakt med de ting, du nu engang har tænkt dig at arbejde med. Hvorfor findes der så mange forskellige? Og vigtigst af alt: hvilken type skal du vælge?
I stedet for at trække dig igennem hele artiklen før jeg endelig giver dig svaret, så lad mig sige det her: du bør sandsynligvis vælge handsker, der er lavet af nitril. Langt de fleste mennesker, der finder udvalget forvirrende, vil nemlig være bedst tjent ved at vælge nitrilhandsker. Det skyldes ganske enkelt, at nitril er det materiale, der er mest alsidigt.
De to andre typer af materialer, som engangshandsker kan være lavet af, har nemlig hver deres styrker og svagheder. Handsker af vinyl er typisk billigere end alternativerne, men de er ikke specielt fleksible. Det betyder, at de relativt let går i stykker, hvilket kan være ganske problematisk, hvis man arbejder med noget, som man absolut ikke vil i direkte kontakt med. Latex-handsker er mere holdbare og kan give sig mere, men her er der risiko for allergi: latex-allergi er nemlig rimeligt udbredt.
Med nitrilhandsker behøver man typisk ikke at bekymre sig om allergi, og de er elastiske og stærke ligesom latexhandsker er det. Hvis du ikke føler dig helt sikker på, hvilke handsker der er bedst til det du skal bruge dem til, så vælg nitrilhandsker: der er ikke rigtigt noget, de ikke dur til.
Hvis du ved, at du ikke er allergisk overfor latex, og at du er den eneste der kommer til at bruge engangshandskerne, så kan du muligvis spare lidt penge ved at købe dem af latex i stedet for. Hvis du udelukkende skal bruge handskerne til noget let opvask, og du ved at du ikke pludseligt får behov for handskerne i en anden sammenhæng, så kan du igen spare nogle penge ved, at købe vinylhandsker i stedet for. Det du dog skal spørge dig selv om er, hvorvidt den relativt lille besparelse er besværet værd. Hvis du køber nitrilhandsker så behøver du slet ikke at overveje eller bekymre dig om de ting: du kan bruge handskerne til alle de opgaver, som enganghandsker nu engang egner sig til, og kan have fuldt ud ro i sindet imens. Det rette tidspunkt at vælge handsker af nitril er altså i de situationer, hvor du ikke er 100% fastlåst på et brugsscenarie, hvor besparelsen ved at købe en anden type handske, giver mening.