Ærligt Talt: Elsker eller Hader du Dit Arbejde?

Vi ved godt, at ærlighed er en god og vigtig ting, og kan hurtigt skælde ud over, hvis andre ikke er ærlige overfor os. Ingen kan lide den kollega, der ikke er til at stole på. Vi får også dårlig samvittighed, hvis vi tager os selv i at lyve overfor nogen – også selvom vi kan fortælle os selv, at det gav mening i øjeblikket. Men der er ét sted, hvor løgne florerer i høj grad, og vi ikke dømmer dem i høj nok grad. Det er nemlig når vi taler med os selv!

Når vi taler med os selv, så er vi nemlig i en lidt sjov situation. For det første, så har vi erfaret siden vi var børn, at man let kan komme til at sidde fast i sine egne tanker. Det er som en samtale der aldrig stopper: man kan blive ved med at tænke på et nyt svar, og det nye svar åbner op for nye tanker. Til sidst bliver man træt og får hovedpine, og så giver man op. Det er ikke produktivt at fortsætte sine tanker så langt, uden at nå frem til konklusioner. Derfor finder vi på nogle mentale ”tricks”: vi sætter grænser for, hvor langt vi lader en tankestrøm løbe. Et af de mest udbredte tricks er, at vi vælger at stole fuldt og fast på vores tanker. Det er sjældent vi udfordrer dem, eller beskylder dem for at lyve: for så åbner det alt for mange mulige tankespor, hvilket er udmattende.

Men vi ved jo godt, at vi har det med at lyve overfor os selv! Ofte er det hvide løgne. Hvis vores partner spørger os, om vi synes de ser godt ud i noget nyt tøj, så er det fristende at sige ”ja!”. Det får den anden person til at have det godt, man undgår noget drama, og der er ikke rigtigt konsekvenser ved løgnen. Det samme sker i vores eget hoved. Vi spørger os selv ”Kan jeg egentligt lide mit arbejde?”, og lynhurtigt svarer vi mentalt ”Ja!” på spørgsmålet, og så slutter det der. Vi ender ud med en god følelse i maven, slipper for lange og trættende tankestrømme, og konsekvenserne virker ikke så slemme. Men en del af os ved godt, at vi har løjet, og derfor vil tanken have det med at komme op igen og igen.

At styre sine tanker er som at flette tag til huse: hvis det ikke bliver gjort ordentligt, så kommer der ting ind, som man helst vil holde ude. Hvis vi konstant går og lyver overfor os selv, så bliver vores mentale tag utæt, og der åbnes op for en masse negative følelser og uheldige handlingsmønstre. En uskyldig løgn hist og her fører på sigt til tanker og handlinger, som kræver større løgne at retfærdiggøre. Det er en ond spiral, og til sidst er taget faldet fra hinanden og huset er oversvømmet.